Gamborg-Andersen (ca. 1946)
Mel.: Droslen slog
(Må kopieres)
Over tusind år har navnet levet
slægt er trofast fulgt i slægters spor,
tusind skæbner har din saga skrevet
gamle by på gamle Danmarks jord.
Cimbrisk tungemål dit navn har nævnet
tit med længsel under vikingfærd,
og når emigranter ud har stævnet,
følte de, hvad Starups navn var værd.
Gamle by af håndværksfolk og bønder
gennem mange sekler bygget op,
gård i nord og kirkehus i sønder,
skøn i dal og skøn på bakketop.
Du har fremtid, du har gamle minder,
om dit navn har altid stået gny,
og så længe sand i glasset rinder,
skal med sang du prises, gamle by.
Frie stærke mænd har jorden brakket,
ryddet den for bræens svære sten,
og de har, når det mod aften lakked,
hvilt i hytterne de trætte ben.
Brede næver brød granit og bygged’
Starup kirke, stilren, streng og skøn,
mens en sjælden kunstner huset smykked’
som blev fyldt af slægters tak og bøn.
Her har kvinders stille syslen mildnet
livets strenge kamp for deres mænd,
og med sang og sagn har de opildnet
børn til drift og dåd, mens tid gik hen.
Her har drenge manddomsdrømme næret,
mens småpiger sang og lo i dans.
I de unge hjerter har det gæret,
når de samledes om bål Sct. Hans.
Pest og krig gik hærgende om lande,
også Stamp ramtes mangen gang.
Ofte måtte her man ordet sande,
onde tiders vej er lang og trang.
At de får en ende, dog man skønner,
mismodstågerne blev vejret hen,
og så fyldte gæve kongebønder
ødegårdene med liv igen.
Og mens bønderne i andre egne
sukked’ under vornedskabets bånd,
købte her de frit på egne vegne
gård og jord og grund af kongens hånd.
Frihed fik vor gamle by i eje,
og at det, når tidens fylde kom,
skabte åbne sind for nye veje,
vidner Stamp-smedens saga om.
Djærve præstemænd har deres virke
haft fra Starup gamle præstegård,
og et samlingssted var Starup kirke
for vor by i otte hundred’ år.
Og som barn af kirken skolen fødes,
– siden kom forsamlingshuset til.
Frejdig skæmt og rolig alvor mødes
der, hvor sindene det samme vil.
Tit vor by et arnested er blevet
for det frie, stærke, djærve ord.
Her magister Hammerich har levet,
og for egnen blev hans gerning stor.
Her har Blicherslægtens vugge stået,
her fandt og en Chresten Berg et hjem.
Her har præsten Brücker modning nået,
og vort land med tak må mindes dem.
Liden er du kun blandt Jyllands stæder,
du er ikke nær ved alfarvej,
for enhver af dem, der kender dig.
Og som du er rig på fortidsminder,
stadig nye i dit skød du får.
Selv fra sidste »mørketid« vi finder
heltegrav på Starup kirkegård.
Over tusind år har navnet levet,
slægt har trofast fulgt i slægters spor
tusind skæbner har din saga skrevet,
gamle by på gamle Danmarks jord.
Vi en løftets blomsterkrans vil binde,
trofast bære dig mod dage ny,
for at du en fremtid stor kan finde,
som din fortid, gamle Starup by.