Mord i Øster Starup

Mordsagen er fra 1770 og hentet fra Anst-Jerlev-Slavsherredstings tingbøger 1771

Dommen over Jørgen Mankesen: Jørgen Mankesen og HansOlesen, begge husmænd i Starup, var mandag den 10/9 kommet i trætte medhinanden, fordi den første som markmand havde ansat den sidste for videpenge højere, end denne fandt for billigt. I sergentens forstue overfaldt Hans Olesen JørgenMankesen med nogle øredask. Denne klagede til sognefoged Peder Bull, der straks med tiltagne mænd skred til udpantning hos Hans Olesen. Den næste dag skød Jørgen Mankesen Hans Olesen, mens denne gik i en lille toft tæt ved Jørgen Mankesenshus for at drive nogle heste ud. Han er kommet med forskellige udflugter: at han ikke vidste, at bøssen var ladt, at han skød efter en skade i det pilekrat, der var mellem ham og Hans Olesen, og at han ikke havde haft til hensigt at dræbe ham, men kun skade ham; men han har også selv bekendt, at han har gået med etforbitret sind mod Hans Olesen. – Han skal efter lovens 6-6-1 miste sit liv, have sin hovedlod forbrudt. Han skal henrettes med en økse, og hans hoved og håndsættes på en stage, og hans legeme skal af natmanden nedgraves på retterstedet. – Tingmændene var meddomsmænd.”

Lokalhistorikeren P. Eliasen, Kolding. Skriver i “Historiske Strejftog”, 1923 om den sidste amtmand på Koldinghus, hvor der bl.a. er en historie om Jørgen Mankesens transport til Landsretten i Viborg.

Amtmand von Bülow have meget Besvær med forbrydere der skulle transporteres til landsretten i Viborg. Således med Bonden Jørgen Mankesen af Starup, der i Hidsighed havde dræbt en af sine Naboer med et Skud Hagl. Efter at Jørgen havde siddet i Arrest på Slottet og ved Underretten var bleven dømt til Døden (Hans Meeden var Aktor), kom Sagen for Landstinget. Portneren Jens Knudsen var sendt til Viborg med Fangen, og Bønderne kørte i Ægt* med dem, men da de kom til Nørre Snede, vilde Silkeborg Amts Bønder ikke skaffe Vogn, idet de ikke respekterede en gammel Ordre, der vel har været både laset og fedtet, siden det samme Papir var brugt ved alle Fangetransporter i 8 år, og Jens Knudsen måtte så leje en Vogn fra Nørre Snede til Klode Mølle, hvor Viborg Arnts Bønder skaffede Vogn. På den Måde kom Forbryderen ikke frem til Landstinget i rette Tid, og Sagen måtte derfor udsættes nogle Dage. Efter at Dommen over Jørgen Mankesen endelig var stadfæstet og Jørgen Knudsen var kommen på Hjemvejen, blev det først galt, thi nu var Pengene sluppet op for Portneren. I Klode Mølle kunde han derfor ikke leje Vogn, men måtte sammen med den dødsdømte Forbryder til Fods, vandre til Nørre Snede, hvor de atter kom op at køre.
* Ægt er tvangskørsel som bønderne var forpligtet til.

Ovennævnte dom er fundet i Johs. Linds tingbogsekstrakterfra Koldinghus len.

Johs. Linds tingbogsekstrakter findes på: http://www.geltzer.dk/tingbog.php