Forkæmper for seksualoplysning.
Harriet Daugaard er født 2. maj 1887, datter af frimenigheds præst Brücker og hustru Inger Marie Marstrand, hun voksede op i det grundtvigske miljø i præstegården i Ågård, sammen med sine tre brødre.
Hendes far var blevet forbigået til et embede i folkekirken for sine radikale synspunkter, hans skrifter om adskillelse af kristendom og moral vakte især forargelse. At han også senere lod sig skille fra sin hustru, var med til at underbygge forargelsen blandt hans modstandere. Der er næppe tvivl om at Brückers holdninger har præget Harriet.
Hun gik sammen med sine brødre i friskolen i Ågård, som blandt andet var oprettet på Brückers initiativ og fra 1897 med Poul Lindholm som bærende kraft.
Også på skolearbejdet havde Brücker et særstandpunkt, han mente ikke at børn skulle lære at læse før 10-12- års alderen, da det ville svække deres evne til at iagttage det virkelige liv. Ikke desto mindre tog Harriet privatlærerindekursus på N. Zahles Skole i København og statens etårige gymnastikkursus i 1908. Derefter rejste hun til England, hvor hun underviste som gymnastiklærer i fire år.
Harriet har har sikkert fået interesse for gymnastik i sine barndomsår, her er hun fotograferet 1898 med et gymnastikhold foran Ågård forsamlingshus. Hun sidder i forreste række nr. 4 fra venstre.
I 1913 giftede hun sig med barndomskammeraten Hans Daugaard, født d. 28. september 1883 på Toftvang i Fredsted, hans far Jens Nielsen Daugård var en af de første, der havde tilsluttet sig hendes faders frimenighed i Ågård, hvor han var den første formand (1887- 1915).
Hans Daugaard havde uddannet sig som læge og parret slog sig i 1919 ned i Kolding, hvor Harriet blev medlem af Dansk Kvindesamfund og Hans havde lægepraksis.
I begyndelsen af 1920’erne startede Dansk Kvindesamfund kurser og foredrag i moderkundskab og seksuel hygiejne. Harriet blev foreningens jyske foredragsholder, og i mere end 30 år rejste hun Jylland tyndt. Dermed blev hun en af pionererne inden for seksualoplysningsarbejdet i Danmark. Foredragene og kurserne var meget populære, og der mødte ofte mere end 500 kvinder op. Også i andre foreninger, bl.a. i forskellige kvindekredse og i husmoderforeninger, holdt hun foredrag. Det medførte, at hun af Koldingkredsens formand Helen Clay Pedersen blev indberettet til Dansk Kvindesamfunds styrelse for at trække et potentielt publikum bort fra organisationen. Den reelle grund til klagen var dog, at Harriet havde givet oplysninger om prævention, hvilket på det tidspunkt var meget kontroversielt og slet ikke blandt de emner Dansk kvindesamfund søgte fremmet.
Dansk Kvindesamfund ville også nødigt slås i hartkorn med Thit Jensens frivillige moderskab, som kunne blive mistænkt for at ville føre til en lempeligere abortlovgivning, et spørgsmål der var med til at skille i stedet for at samle kvinderne.
Harriet holdt dog fast på, at hun i det mindste måtte svare på de spørgsmål, der blev stillet fra salen efter hendes foredrag, hun fik stor opbakning fra flere kendte læger, der på det tidspunkt var inddraget i det seksuelle oplysningsarbejde.
Dansk Kvindesamfund fik sidst i trediverne meget stor succes med foredrag om seksualitet og prævention og Harriet besad en evne til at tale naturligt om emnet uden at tilhørerne følte sig stødte. Mange læger anbefalede deres patienter at følge hendes kurser og foredrag. I pressen blev hun omtalt som forstandig og vidende, og det var kendt, at mange kvinder følte en stor taknemlighed for hendes indsats.
I 1932 oprettede Harriet en afdeling af Dansk Kvindesamfunds ungdomskreds i Kolding. Samtidig involverede hun sig i foreningens sommerlejre for unge, hvor hun i en årrække deltog som en af lederne. Også her blev hun en populær skikkelse i kraft af sin åbenhed og sine udogmatiske holdninger. Også her har hun sikkert taget noget med hjemme fra, idet hendes far i 1899 var begyndt at holde højskole i Bertels hus og fra 1907 i den nyopførte højskole på Kirkebakken i Ågård.
I 1936 flyttede Harriet og hendes mand til Osted ved Roskilde, hvor hun 1943 blev valgt ind i sognerådet for partiet Venstre. Hun var medlem indtil 1950, hvor hun trak sig på grund af ægtefællens sygdom. Hun sad i socialudvalget, vejudvalget og skoleudvalget og var desuden formand for børneværnet. Den politiske interesse havde hun haft siden sin ungdom i Kolding, hvor hun var medlem af partiets bestyrelse. Ved Dansk Kvindesamfunds 90-års jubilæum i 1961 blev Harriet Daugaard hyldet som en af kvindesagens pionerer inden for seksualoplysning.
Harriet døde den 23. oktober 1980 i Frederiksborg Slotssogn.
Harriet og Hans Daugaard fik tre børn Knud Valdemar, Jens og Karen Margrethe.
Harriet har afleveret en stor del af sin fars arkiver og korrespondance til Statens Arkiver.
Harriet og Hans Daugaards gravsten på Osted kirkegård
Kilder: Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
Øster Starup sogn efter 1900 v. Peter Houbak.
Starup sogn i Brusk Herred v. Poul Lindholm.
Øster Starup Lokalarkiv.